Matematik

Indskoling

12 lektioner

På skolen

Kort beskrivelse af forløbet

Eleverne stifter bekendtskab med det at arbejde med forskellige maskiner, hvor fagpersonen bl.a. bruger viden om at måle. 

Eleverne måler længder i skolegården, graver huller efter mål i sandkassen/jorden, optegner cykelstier og vejmarkeringer i skolegården, måler vægt i sandkassen og måler tid. 

Måle - længde, vægt, tid

  • Filmene (Motor Mille) giver eleverne indsigt i jobs hvor man måler længder, vægt, tid.  

    Eleverne får kropslige erfaringer med mål, vægt og tid, og gør sig erfaringer med at notere og dermed fastholde deres målinger.  

    Arbejdslivsperspektivet tydeliggør, hvordan målemetoder anvendes konkret i forskellige jobs. Koblingen mellem måling og ´den virkelige verden´ uden for skolen skaber personlig, samfundsmæssig og erhvervsmæssig relevans for eleverne. 

    Eleverne får indsigt i, hvordan de temaer, man arbejder med i matematik (at måle), på forskellige måder bruges og har betydning i arbejdslivets verden udenfor skolen. Dette kan bidrage til elevers oplevelse af mening med matematik og åbne deres horisont for at der findes mange forskellige jobs, hvor man arbejder med målemetoder og præcision. 

    Eleverne lærer om matematiks faglige elementer: at måle længde, vægt, tid og at handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. 

  • Efter 3. klassetrin
    Kompetencemål

    Matematiske kompetencer  

    • Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. 

    Geometri og måling  

    • Eleven kan anvende geometriske begreber og måle. 

    Kompetenceområde/ færdigheds- og vidensområde

    Geometri og måling  

    • Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge.

  • Efter 3. klassetrin
    Kompetencemål 
    Arbejdsliv 

    • Eleven kan beskrive forskellige typer arbejde og arbejdsformer. 

Oversigt over lektioner

  • 1.+2. lektion

    Introduktion og det at måle dybde og bredde

    Brainstorm: Hvilke former for maskiner der kan grave, kender vi? 

    Film: Motor Mille på maskintur – Gravkøer 

    Introduktion til måleredskaber og gravekort  

    Gravearbejde i grupper (sandkasse eller jord) og opmåling 

    Gå til forløb

  • 3.+4.+5. lektion

    At måle længde vandret

    Brainstorm: Hvem laver vejene vi kører på? 

    Film: Motor Mille på maskintur - asfaltudlægger 

    At måle og tegne cykelsti - gruppearbejde 

    Afprøvning af cykelsti.  

    Gå til forløb

  • 5.-6. lektion

    Måle og tegne striber og andre markeringer 

    Film: Markering på asfalt 

    Tegne markeringer på asfalt – gruppearbejde 

    Gå til forløb

  • 7.-8. lektion

    Måle vægt

    Drøftelse af hvornår man måler vægt – elevernes erfaringer 

    Film: Motor Mille på maskintur – dumper  

    Sand i spand, så tæt som muligt på 1 kg – gruppearbejde 

    Hvem måler i deres arbejde? 

    Gå til forløb

  • 9.-10. lektion

    Måle tid 

    Drøftelse af hvordan man måler tid, enheder og redskaber. Hvem bruger det at måle tid i deres arbejde? 

    Film: Motor Mille og maskinerne – brandbil 

    Brandmandsøvelser – par-arbejde 

    Tøj på almindeligt tempo og hurtigt 

    Tøj på hurtigt og hen til brandbil 

    Afrunding: Hvor er brandstationen i nærheden af skolen, brandbekæmperes arbejde. 

    Gå til forløb

1.+2. lektion: Introduktion & Måle og grave 

Matematiklæreren fortæller eleverne om temaet med at måle. Læreren taler med eleverne om: 

  • Hvad kan man måle? 

  • Hvad kan man bruge til at måle længde med?  

  • Hvilke enheder kan man bruge når man måler 

  • Hvordan fungerer måleredskaberne? (lineal, centimetermål, tommestok mm.) 

Dette kan drøftes i plenum eller eleverne kan drøfte det i grupper, evt. med afsæt i en billedcollage (vægt, længde, tid). Og der laves en fælles opsamling i klassen. 

Alternativt kan læreren vælge først at sætte fokus på måling af længde (cm, m, km). Og først senere i forløbet at fokusere på måling af vægt (g, kg, ton) og tid (sekunder, minutter). 

Forløbet spiller sammen med elevernes proces med at lære om længde og måle afstand. Forløbet anvender arbejdets verden som ramme for opgaverne (hvor fx Alinea bruger Skatteøen som ramme for opgaverne https://portal.alinea.dk/course/9zfu-m-aling). 

Læreren fortæller eleverne: 

Når mennesker går, cykler, kører i bus eller bil, så måler vi ofte afstand. Det gør vi ofte i meter og kilometer. Man kan også måle i centimeter. 

I dag skal vi arbejde med at måle dybde og bredde. Mange mennesker måler i deres arbejde, og bruger viden om det at måle i deres arbejde. 

Forberedelse af at eleverne ser filmen 

Brainstorm: Hvilke former for maskiner der kan grave, kender vi? Og hvad bruges de til? Kender I nogen, der bruger maskinerne i deres arbejde? Hvad arbejder de med? 

Film: Elever og lærer ser filmen: Motor Mille på maskintur - Gravkøer (15 min., 0.-2. klasse, DR Ramasjang). Filmen kan tilgås virtuelt på CFU. 

Efter filmen 

Klassen drøfter:  

Hvad fik vi at vide om hvor langt ned gravkoen kan grave? (17 meter)? Med hvad og hvordan kan man måle 17 meter?  

Læreren fortæller om hvordan et målebånd, en tommestok, et centimetermål, en lineal er indrettet og kan anvendes. 

Læreren præsenterer opgaven for eleverne:  

I skal nu grave huller i sandkassen. Hullerne skal graves efter mål. Eleverne får gravekort med mål - se dokument. 

Læreren præsenterer gravekortene for eleverne. 

Typer af gravekort 

  • med mål for hullets dimensioner og facon 

  • blankt gravekort, hvor eleverne selv beslutter hullets dimensioner og form. Eleverne kan beslutte dette forud for gravearbejdet. Eller de kan grave et hul som de måler op bagefter og noterer på gravearket. Fx kan de se hvor dybt de kan grave. 

  • Blankt gravekort til brug når eleverne måler andre gruppers huller op. 

Læreren taler med eleverne om at sand / jord er bevægeligt materiale, så derfor kan det være en udfordring at lave hullet præcist som på tegningen. Man gør det så godt det lader sig gøre. 

Når eleverne har fået deres gravekort drøfter de 

  • hvilke graveredskaber der er relevante at grave hullet med, under hensyntagen til hullets dimensioner og form 

  • hvad der er hensigtsmæssigt at måle med.  

(Til læreren: dette udvikler elevernes fornemmelse for de redskaber, der anvendes i arbejdets verden. Ift. matematikfaglighed så udvikler det elevernes kompetence til at handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik). 

Gravearbejde 

Eleverne graver huller efter mål i sandkasse/jord. Dette gør eleverne ud fra deres gravekort med mål og graveopgave. Alternativt beslutter eleverne selv hullets dimensioner og form. Eleverne kan beslutte dette forud for gravearbejdet. Eller de kan grave et hul som de måler op bagefter og noterer på gravearket (det blanke kort). Fx kan de se hvor dybt de kan grave. 

Eleverne slutter af med at måle deres huller op, og tegne formen set fra oven. 

Opmåling  

Der rundes af med, at eleverne måler to andre gruppers huller op. De noterer mål og form på et blankt gravekort. De viser målene til læreren, som giver et flueben for opmålingsarbejdet.  

Efter gravearbejdet  

Læreren faciliterer en drøftelse af 

  • Hvad fandt vi ud af med at måle? 

  • Hvad fandt vi ud af med at grave? 

  • Hvem måler i deres arbejde? Eksempler? (Til læreren: fx tømrer, murer, snedker, maler, beklædningshåndværker, arkitekt, landmåler, dekoratør, sygeplejerske, tandlæge). 

  • Hvorfor tror I det er vigtigt at være præcis med at måle? (Til læreren: hvis man fx måler forkert ud til et plankeværk, så kan man få købt for lidt eller for meget træ. Hvis en beklædningshåndværker, der syr tøj, måler forkert ud til bukserne, så kan de blive alt for lange eller for korte i benene). 

 

Variation 

Forløbet kan udvides til at grupperne prøver flere forskellige graveopgaver. 

3.+4.+5. Lektion – At måle og tegne cykelsti

Introduktion til lektionen
Matematiklæreren fortæller eleverne, at vi også i dag skal arbejde med at måle, men på en anden måde. Nemlig længde vandret. Mange mennesker måler i deres arbejde. 

Når vi går, cykler, kører i bus eller bil, så måler vi afstand. Det gør vi ofte i meter og kilometer. 

Forberedelse til at eleverne ser filmen 

Hvem laver vejene som vi kører på? Kender I nogle der arbejder med at lave veje? Hvad er deres arbejdsopgaver? Hvilket tøj har de på? Og hvordan hænger det sammen med deres arbejde? Og hvilke arbejdsredskaber bruger de? 

Vi skal nu se en film om arbejdet med at lægge asfalt ud.  

Opgave - klassen

Film og drøftelse 

Elever og lærer ser filmen: Motor Mille på maskintur - asfaltudlægger 

 (15 min., 0.-2. klasse, DR Ramasjang). Filmen kan tilgås på CFU. 

Efter filmen drøfter klassen: 

Hvad fik vi at vide om at lægge asfalt ud? Hvad er vigtigt når man lægger asfalt ud? (man skal bl.a. være omhyggelig og god til at måle og køre lige). 

Opgave - klassen 

kollage & tegning af cykelstier på et papir

På vej til skole kører mange på cykelstien, eller går på fortov ved siden af cykelstien. Det kan også være at der ikke er en cykelsti til skolen, men at det kunne være rart at have en. Der er nogle der arbejder med at lave cykelstier. De har målt og brugt maskiner, bl.a. asfaltudlægger som vi så i filmen. 

Læreren viser eleverne en kollage med billeder af cykelstier, og taler med eleverne om, at cykelstier kan se forskellige ud. 

Læreren fortæller eleverne: I skal nu tegne cykelstier på et papir.

Afprøvning af cykelsti 

Eleverne prøver cykelstierne af på fx cykel, løbehjul, rulleskøjter, gåben.  

Klassen går ud til cykelstien ved skolen (hvis der er en) og medbringer deres måleredskaber. De måler cykelstiens bredde. Er den mon lige bred alle steder? 

Eleverne drøfter cykelstiens bredde. Synes de den er tilpas eller kunne de ønske sig en anden bredde? Her kan de inddrage deres erfaringer med at afprøve de cykelstier de selv har tegnet. 

Læreren kan drøfte med klassen, hvad årsagen mon kan være til at cykelstien ved skolen fx ikke er bredere end den er.  

Hvis der ikke er en cykelsti ved skolen, kan eleverne drøfte om det kunne være rart at have en og hvorfor. Og om de har en idé til en god bredde. 

(Til læreren: dette udvikler elevernes fornemmelse for de redskaber, der anvendes i arbejdets verden. Ift. matematikfaglighed så udvikler det elevernes kompetence til at handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik). 

5+6 lektion: At måle og tegne striber og andre markeringer: 

Læreren introducerer:  

Vi ved nu, at der er nogle der arbejder med at lave veje og cykelstier ved at lægge asfalt ud. Der bliver også brugt asfalt til parkeringspladser mm. 

I har lavet cykelstier og målt cykelstien ved skolen. 

På asfalt er der ofte markeringer, fx striber i kanten af vejen og midt i vejen. Der er også fodgængerfelter. Det er der også nogle der arbejder med at lave.  

Forberedelse til at eleverne ser filmen 

Læreren fortæller elever at de nu skal se en film om arbejdet med at lave markeringer på asfalt.   

Læren kan vise nedenstående film om vejmarkering (der er tale om en reklamefilm for en virksomhed. Hvis det ikke går, så kan læreren søge nogle film frem ved at skrive: Vejmarkering). 

Efter filmen  

Læreren og eleverne drøfter:  

  • Hvilke striber så vi der blev lavet i filmen? 

  • Har eleverne lagt mærke til om der er striber på asfalten omkring skolen, eller måske på skolens areal? 

  • Hvor er der striber i nærheden af skolen og hvor I bor? Hvordan ser striberne ud (sammenhængende, prikkede, andre former). Har eleverne set nogen lægge striber ud på asfalt? 

Læreren præsenterer opgaven for eleverne 

I skal nu i grupper tegne striber og andre markeringer med kridt i skolegården. Disse skal tegnes efter mål. 

Læreren kan vise en collage med forskellige markeringer på asfalt 

Hvis de tegnede cykelstier stadig findes kan markeringerne måske tegnes i forbindelse med disse. 

 

Opgave: Markeringer

Læreren præsenterer opgaven for eleverne: 

Læreren introducerer opgavekortene for eleverne.  

  • Hvad ser vi på opgavekortene?  

  • Hvad betyder de mål der er angivet? 

  • Vi kan se på felterne, at de har samme bredde hele vejen. 

  • Hvad kan man bruge til at måle det antal centimeter, der er angivet på opgavekortet? 

I jeres gruppe skal I tegne en af disse markeringer 

  • Kantstriber langs en vej 

  • Midterstriber på en vej 

  • Rektangler fra fodgængerfelt  

  • En markering som I selv vælger - og som I måler op og tegner 

Eleverne beslutter i gruppen hvilken markering, de ønsker at lave. Flere grupper kan arbejde med den samme type markering. Eller læreren beslutter hvilke markeringer de forskellige grupper skal arbejde med. 

Herefter tager eleverne stilling til hvilket måleredskab de vil bruge.  

Eleverne tegner i grupper deres markeringer 

Læreren går rundt og hjælper: Hvordan kan man fx sørge for at en stribe bliver lige bred hele vejen? 

Når eleverne er færdige skriver de markeringens dimension ved siden af. 

Eleverne kigger på egne og hinandens tegnede markeringer. 

Læreren og eleverne drøfter  

  • hvilke markeringer er mon nemmest at måle ud til? 

  • hvilke er sværere at måle ud til? 

  • Hvorfor er det mon sådan? 

  • Hvordan har eleverne grebet opgaven an med at striben/markeringen skulle være lige bred hele vejen? 

  • Hvor bruges de forskellige markeringer i nærheden af skolen og andre steder eleverne kender? 

  • Hvad kan forskellen være på at tegne markeringerne med kridt og bruge en maskine? 

  • Hvad skal man være god til, når man bruger en maskine til at lave markeringer? (fx måle at maskinen er placeret korrekt så markeringerne placeres korrekt). 

(Til læreren: dette udvikler elevernes fornemmelse for de redskaber, der anvendes i arbejdets verden. Ift. matematikfaglighed så udvikler det elevernes kompetence til at handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik). 

Forløbet kan udvides til at grupperne tegner flere forskellige typer markeringer. 

Hjemmeopgave 

Læreren introducerer eleverne for hjemmeopgave: 

I har nu målt ud til markeringer på asfalt og I har tegnet markeringerne. Nu skal I måle ting, som I har derhjemme. Disse ting er der også nogle der har arbejdet med at lave. I skal notere målene i dette skema. 

Hvis der er nogle ting i skemaet, som I ikke har derhjemme, så vælger I en anden ting at måle. Sæt et kryds over tegningen og tegn en lille tegning ved siden af, og mål tingen. 

7+8 lektion: At måle vægt 

Hvad skal du bruge

  • Collage med vægte og/eller konkrete vægte 

  • Lodder g, kg 

  • 1 kg lod (gerne flere) som kan medbringes til sandkassen 

  • Vægt til at måle (1 kg) spand med sand (gerne flere) 

  • Ledig sandkasse 

  • Graveredskaber 

  • Spande 

Introduktion

Læreren taler med eleverne om, at de nu har arbejdet med at måle længde - i centimeter, meter og måske kilometer. 

Man kan også måle på andre måder. 

Man kan måle vægt.  

Har eleverne erfaringer med at måle vægt? Hvornår bruger de det at måle vægt? (fx ved madlavning, når man bager, når man vejer grøntsager og frugt af i butikken så man ved hvor meget man skal betale for). 

Hvilke redskaber bruger man til at veje med? Hvilke vægte har eleverne i deres hjem? Læreren kan vise en collage med vægte. Og/eller supplerer med at vise fysiske vægte, som eleverne kan prøve. 

Når man måler længde, så måler man i cm, m, km. 

Hvad måler man i, når man måler vægt? (g, kg, ton). 

Forberedelse af at eleverne ser filmen 

Læreren fortæller eleverne, at der er mange mennesker der måler vægt på deres arbejde. Nu skal de se en film om et arbejde med en maskine der selv vejer meget og som flytter noget der vejer meget. Det er en film om en dumper. 

Film:

Elever og lærer ser filmen: Motor Mille på maskintur – dumper (15 min., 0.-2. klasse, DR Ramasjang). Filmen kan tilgås virtuelt på CFU. 

Efter filmen  

Læreren og eleverne drøfter:  

  • Hvad fik vi at vide om hvad man bruger en dumper til? 

  • Hvad fik vi at vide om hvad en dumper vejer? (30 ton = 11 elefanter)  

  • Hvad fik vi at vide om hvor meget sand en dumper kan flytte (36 ton) 

  • Vægten sammenlignes med vægten af en elefant. Har nogle af eleverne set en elefant? Hvad er deres indtryk af en elefant – vejer den lidt eller meget? 

Læreren præsenterer opgaven 

Når man måler vægt, måler man bl.a. i gram og kilo. Læreren viser lodder (gram, kilo). 

Eleverne løfter lodderne. Læreren taler med eleverne om, hvor mange g der mon går på 1 kg. 

I skal arbejde i par.  

I skal fylde sand i en spand, så spand og sand kommer så tæt på at veje 1 kg til sammen. I kan måle/vurdere undervejs ved at tage 1 kg loddet i den ene hånd og spanden med sand i den anden hånd. Og så kan I vurdere ud fra det. I bliver enige om hvornår I tror I er så tæt på 1 kg som muligt. 

Når I er færdige går I hen og vejer spanden med sand. Det bruger I vægten til. Hvad vejer den? 

Læreren introducerer vægtskemaet. 

I noterer vægten på skemaet. 

I får 30 minutter til opgaven. I må gerne prøve flere gange. Skriv jeres forsøg på skemaet. 

Efter forsøget er afsluttet ser læreren og eleverne på skemaet og vurderer hvor tæt de kom på 1 kg. Hvilke tal skal man sammenligne for at vurdere det? 

Elever og lærer drøfter:  

  • Hvem arbejder ellers med at måle vægt i deres arbejde. Nogle vejer lette ting, andre vejer tunge ting: Bager, jordemoder, murer, guldsmed, farmaceut der laver medicin. 

  • Hvorfor er det vigtigt at være præcis når man vejer? Er der noget der er mere vigtigt at være præcis med at veje af end andet? (fx forskellen på at veje guld af og sand af, som har forskellig værdi. Det er vigtigt at vide hvad små børn vejer, så man gennem vægten kan holde øje med om de får nok at spise. Hvis bageren putter for lidt sukker i kagen, så smager den ikke sødt nok. Hvis bageren putter for meget salt i brødet, smager det ikke godt).  

  • Hvorfor er det vigtigt at være forsigtig hvis man har med noget tungt at gøre. En dumper og dens læs vejer fx rigtig meget og kan gøre skade, hvis det ikke bruges rigtigt. Der er mange kræfter i noget tungt. Det kræver også præcision at køre store køretøjer. 

Hjemmeopgave 

Læreren præsenterer eleverne for opgave: 

Hjemme, gerne sammen med en du bor sammen med, skal du finde og tegne ting, der vejer mere end 1 kg. Tag din tegning med i skole. 

Elevernes tegninger udstilles i klasselokalet, og kan åbne for en samtale om, hvordan de fandt ud af om tingene vejede mere end 1 kg. Er man altid nødt til at bruge en vægt?  

9+10 lektion: At måle tid - brandbil 

Hvad skal du bruge

  • Collage med brandbekæmpere 

  • Måleredskaber til at måle tid (sekunder) 

  • Skema til at eleverne kan notere tidsforbrug 

  • Ledig plads at løbe hen til brandbil på. 

Introduktion 

Læreren taler med eleverne om, at de nu har arbejdet med at måle  

  • længde - i centimeter, meter og måske kilometer (cykelstier og markeringer på asfalt). 

  • vægt (gram, kilo, ton) (vægt af sand i sandkasse). 

Man kan også måle på andre måder. 

Man kan måle tid. Hvordan måler man tid? Med et ur. Hvilke typer af ure kender eleverne. 

Hvilke måleenheder måler man tid i (sekunder, minutter, timer). 

Forberedelse af at eleverne ser filmen 

Når mennesker går på arbejde, så måler mange tid.  

Hvem måler tid i deres arbejde:  

  • Læreren måler tid, når læreren fx siger hvor lang tid eleverne har til en opgave.  

  • Maleren ved hvor længe maling tager om at tørre. Maleren måler tiden så hun ved hvornår hun kan male ovenpå/male væggen 2. gang.  

  • Social- og sundhedshjælperen måler tid når de tæller hvor mange gange en persons hjerte slår på et minut. Det gør de for at finde ud af om hjertet slår normalt og pumper nok ilt rundt i kroppen. 

Nu skal vi se en film om en brandbil og en som arbejder med at bekæmpe brand. I dette arbejde handler det om at være hurtig. Altså at bruge kort tid.  

Film:

Film: Elever og lærer ser filmen: Motor Mille og maskinerne – brandbil 

 (15 min., 0.-2. klasse, DR Ramasjang). Filmen kan tilgås virtuelt på CFU.  

Efter filmen  

Læreren og eleverne drøfter:  

  • Hvorfor kalde man det egentlig en brandmand, når nu en kvinde kan have det samme arbejde? Kan vi finde på et ord der er bedre at bruge. [læreren kan vise fotocollage af brandbekæmpere af begge køn]  

  • Hvad fik vi at vide om arbejdet?  

  • Hvad går arbejdet ud på?  

  • Hvorfor er arbejdet med at bekæmpe brand vigtigt?  

  • Hvad skal man være god til som brandbekæmper? 

  • Hvad fik vi at vide om tid? (fx 1 minut fra alarmen går til at sidde i brandbilen inkl. at tage tøj på). 

Klassen skal nu opleve: hvor lang tid er 1 minut egentlig? Læreren sætter et stopur på 1 minut. Eleverne sidder med lukkede øjne i 1 minut. 

Drøftelse: Hvordan oplevede eleverne 1 minut? Var der længere eller kortere end de havde forventet. 

  1. Tøj på - almindeligt tempo 

Læreren præsenterer første del af øvelsen. 

I skal prøve at tage fodtøj, jakke mm. på i almindeligt tempo. Den ene tager overtøj og sko på, den anden måler tiden og noterer i skemaet.  

Herefter bytter I.  

Eleverne gennemfører målingen af ‘det almindelige tempo’'. Lærer og elever drøfter hvor lang tid de bruger til at tage tøjet på. Hvor mange sekunder var der tale om? 

  1. Tøj på - hurtigt 

Læreren præsenterer næste del af øvelsen. 

I skal nu se om I kan blive hurtigere til at tage jeres sko og overtøj på.  

I har hver to forsøg til at gøre det så hurtigt som I kan.  

Den ene tager overtøj og sko på, den anden måler tiden og noterer i skemaet.  

Herefter bytter I. 

Eleverne gennemfører de to forsøg.  

  • Lærer og elever drøfter om det lod sig gøre at tage tøj og sko på hurtigere end det almindelige tempo.  

  • Hvilke tal skal man sammenligne/trække fra hinanden i skemaet for at vurdere dette – for den ene person, og for den anden person i makkerparret. 

 

  1. Tøj på hurtigt og hen til brandbil 

Læreren præsenterer næste del af øvelsen: 

I skal i fællesskab beslutte et (eller flere) sted(er) hvor en fiktiv brandbil skal være.  

I skal beslutte hvordan I vil markere brandbilen.  

Herefter skal I prøve hvor hurtigt I kan tage overtøj og sko på og løbe hen til brandbilen. Igen i par.  

I skal notere i skemaet.  

I får hver 5 forsøg til at få tiden ned. Makkeren noterer tiden. Og der byttes. 

Efter øvelsen drøfter klassen:  

  • Var det muligt at få tidsforbruget ned?  

  • Hvilke tal skal man sammenligne/trække fra hinanden i skemaet for at vurdere om det var muligt at få tidsforbruget ned – for den ene person, og for den anden person i makkerparret. 

  • Hvad var det korteste tidsforbrug? 

  • Hvad gjorde at det var muligt at få tidsforbruget ned? 

Afrunding 

Som brandbekæmper skal man være hurtig.  

  • Hvad skal man ellers være god til?  

  • Kender eleverne nogle brandfolk?  

  • Hvor er brandstationen i deres nærområde?  

  • Hvem arbejder der? (fuldtidsansatte, deltidsansatte der kombinerer med et andet erhverv). 

Eleverne skal lave brandmandsøvelsen. Læreren præsenterer øvelsen 

Læreren fortæller eleverne at de nu skal arbejde med tidtagning og se om de kan blive lige så hurtige som ansatte på en brandstation skal være.  

Eleverne inddeles i par, som arbejder sammen. 

Læreren drøfter med eleverne hvordan de kan måle tid. Hvilket redskab kan bruges? hvordan virker det? 

I skal nu måle tid og notere tiden i et skema. 

Læreren præsenterer skemaet til at måle tid for eleverne. 

Link til dem der har inspireret forløbet