Praktikplads/Jobsøgning
Kort beskrivelse af forløbet
Eleverne anvender danskfaglige metoder i emnet jobansøgning. Ved at analysere jobannoncer, analysere skønlitteratur om arbejdets verden, udarbejde selvportræt med fokus på positive sider hos sig selv og skrive en konkret jobansøgning lærer eleverne om, hvordan man bruger danskfaget til at begå sig i en særlig del af uddannelsernes og arbejdets verden. Eleverne får også indsigt i processen med at søge et job eller en elev-/læreplads, og hvordan de danskfaglige kompetencer bruges i en jobansøgning.
Eleverne gør sig også erfaringer med præsentationsteknik gennem udarbejdelse og præsentation af planche.
Der er fokus på det at søge et fritidsjob eller en elev-/læreplads. Dvs. noget som er relevant for mange elever mens de går i grundskolen eller forholdsvis kort tid efter de er gået ud af skolen.
Forløbet kan også tones til at fokusere på at søge erhvervspraktik.
Dansk
Udskoling
På skolen
10 lektioner
-
Eleverne arbejder danskfagligt med at udtrykke sig forståeligt, klart og varieret skriftligt i en form der passer til genre og situation. Det gør de i forhold temaet jobsøgning. De udarbejder et selvportræt, jobansøgning og planche – i en faciliteret proces.
Eleverne analyserer litterære tekster der har arbejdsliv som tema. Og de analyserer jobannoncer og eksempel på jobansøgning i et praksis- og virkelighedsnært perspektiv.
De danskfaglige metoder bringes i spil i forløbet på en måde som giver eleverne indsigt i et centralt element i arbejdslivet, nemlig at søge et fritidsjob, eller en elev-/læreplads - som nogle elever vil få brug for mens de går i grundskolen.
Arbejdslivsperspektivet i form af jobansøgning bidrager med et anvendelsessigte til danskundervisningen. De danskfaglige metoder bringes i anvendelse på en måde, så det giver eleverne en større viden om og begyndende erfaringer med en central aktivitet på arbejdsmarkedet, som er betydningsfuld for dem nu og på sigt. Dette kan bidrage til elevers oplevelse af mening med danskfaget.
Link til det forløb som har været afsæt for vores bearbejdning
-
Fra uddannelse til job
Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder
Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
-
Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Kommunikation
Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
-
Lektion 1:
PPT - Jobopslag og jobansøgningLektion 2:
PPT - Jobopslag og jobansøgningLektion 3:
PPT - Jobopslag og jobansøgning
Oversigt over lektioner
-
1. lektion
Introduktion til forløbet om ansøgning til praktikplads, fritidsjob, erhvervspraktik
Vurdering af ansøgning – gruppearbejde
At være til en jobsamtale – erfaringer, hvordan kan det være, at man kan være nervøs?
-
2. lektion
Skønlitterære tekster om at have et arbejde – parvis drøftelse og fælles opsamling
-
3. lektion
At matche jobkriterier
Hvad betyder job-kriterier, hvilke jobkriterier kan der være i forskellige jobs, fx fritidsjob
Vurdering af en forbedret udgave af ansøgningen – gruppearbejde og fælles opsamling
Kendetegn for en god ansøgning – gruppearbejde og fælles opsamling
-
4. lektion
Arbejde med selvportræt – individuelt og i par. Som grundlag for at skrive en ansøgning.
Selvportræt gøres færdigt som lektie.
-
5. lektion
Arbejde med selvportræt – gruppearbejde med fokus på at udvide selvportrættet – hvad kan tilføjes.
Introduktion til opgave med at skriv en ansøgning til et fritidsjob
-
6. lektion
Skriv en jobansøgning til et fritidsjob
Vælg hvilket fritidsjob du vil søge
Brug selvportrættet som inspiration til din ansøgning, lav noter, skriv ansøgning.
Ansøgning gøres færdig som lektie.
-
7. lektion
Feedback på ansøgning ud fra kriterier for en god ansøgning – hvad kan tilføjes af gode ting – gruppearbejde.
Færdiggørelse af ansøgning ud fra inspiration fra feedback - individuelt
-
8. lektion
Andre vigtige ting når man søger et fritidsjob eller en elev-/læreplads
Eleverne udarbejder en planche – gruppearbejde
-
9. lektion
Andre vigtige ting når man søger et fritidsjob eller en elev-/læreplads
Eleverne udarbejder en planche – gruppearbejde
-
10. lektion
Gallery Walk – Galleri-rundtur til gode ideer til job/praktikplads-ansøgning
Rundtur til andres plancher med fokus på: Hvad er vigtigt i job-/elev-/lærepladssøgning – gruppearbejde
Opsamling
Hvad har vi lært om job-/elev-/lærepladssøgning – fælles på klassen
Hvad synes jeg er vigtigt for mig ved fritidsjob-/elev-/lærepladssøgning – individuelt.
Forløbsbeskrivelse
Inspirationsramme til læreren
Alle elever skal på et tidspunkt søge et arbejde. For nogle elever, bliver dette hurtigere aktuelt end for andre. Mange elever vil fx gerne have fritidsjob. For mange elever gælder det også, at de efter folkeskolen vil søge ind på en erhvervsuddannelse. Og her bliver det at kunne søge en elev-/læreplads vigtigt.
De fleste erhvervsuddannelser er bygget sådan op, at eleven/lærlingen starter på et grundforløb efterfulgt af et hovedforløb. Hovedforløbet veksler mellem uddannelse på erhvervsskolen og praktikperioder på en arbejdsplads. På erhvervsuddannelsen er eleven/lærlingen altså under oplæring i en virksomhed en del af sin uddannelsestid. Eleven skal derfor finde en virksomhed, som passer til vedkommende, og som vil ansætte vedkommende som lærling/elev. Virksomheden skal være godkendt eller kunne godkendes som oplæringsvirksomhed. Eleven/læringen og virksomheden laver en uddannelsesaftale, som samtidig fungerer som en ansættelseskontrakt.
En elev-/læreplads er på mange uddannelser en forudsætning for at kunne begynde på hovedforløbet efter endt grundforløb. Det er derfor en god idé allerede at begynde at se sig lidt omkring tidligt i uddannelsesforløbet.
For de skoleelever, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse efter skolen, er det altså aktuelt at søge en elev-/læreplads forholdsvis kort tid efter de er gået ud af skolen. I lyset af dette er det relevant at arbejde med forløbet om jobsøgning, for at eleverne udvikler et godt afsæt for en potentiel proces med elev-/lærepladssøgning.
Læreren introducerer forløbet for eleverne:
Næsten alle mennesker kommer på et tidspunkt ud for at skulle søge et job. I nogle uddannelser foregår en del af uddannelsen på en virksomhed. I nogle af disse uddannelser skal man selv finde en elev-/læreplads. Her får man altså brug for at søge en elev-/læreplads.
Man kan også komme ud for at skulle søge et job mens man går i skole og gerne vil have et fritidsjob. Eller mens man er i gang med at uddanne sig, og man har brug for at tjene nogle penge for at supplere sin elev-/lærlingeløn eller SU (Statens Uddannelsesstøtte). Og/eller man gerne vil have den erfaring det kan give at have et arbejde undervejs mens man er ved at uddanne sig.
Når man har taget en uddannelse, så vil de fleste også søge et arbejde.
Der indgår mange elementer i at søge et en elev-/læreplads eller et job. Fx undersøge hvor der findes job/elev-/læreplads-muligheder, læse jobopslag, skrive en ansøgning, kontakte virksomheden personligt, tale med virksomheden.
Mennesker har forskellige perspektiver på det at have et arbejde. Noget af dette arbejder vi med i dette forløb. Først ser vi på et jobopslag og en jobansøgning.
1. Lektion – Introduktion til forløbet og vurdering af jobansøgning
Opgave 1 - Gruppearbejde
Jobopslag og jobansøgning
Vi skal nu se på et jobopslag til et fritidsjob for en ung under 18 år. Og vi skal se på et første udkast til en jobansøgning, som Karen i 7. klasse har skrevet.
SuperBrugsen søger nye medarbejdere og har lavet et jobopslag.
Karen går i 7. klasse og ønsker at søge jobbet som servicemedarbejder hos SuperBrugsen. Hun skriver denne ansøgning, som I nu skal læse og bagefter tale med hinanden om.
Drøft
Hvilke positive ting kan I sige om Karens ansøgning?
Hvilke negative ting kan I sige om Karens ansøgning?
Hvad skal Karen ændre for at gøre sin ansøgning bedre?
Klassen drøfter svarene sammen.
Download opgaverne til 1. lektion som PPSX her eller under ‘Undervisningsmaterialer til forløbet’
At være til en jobsamtale - erfaringer
Læreren fortæller eleverne:
Formålet med at skrive og sende/aflevere en ansøgning til praktikplads eller fritidsjob er at blive kaldt til samtale. Det er helt almindeligt ikke at blive kaldt til samtale selvom man har afleveret en jobansøgning. Til nogle praktikpladser/jobs er der mange ansøgere. Nogle gange kan man være heldig at blive kaldt til samtale, hvis jobansøgningen opfylder de kriterier der er for praktikpladsen/jobbet, og hvis arbejdsgiveren kan lide ansøgningen. Kravene til jobbet vil ofte fremgå af jobannoncen. De fleste er spændte før en jobsamtale. Måske fordi de på kort tid skal vise hvem de er og hvad de kan. Det kan også være at de er nervøse for at blive fravalgt. Nogle bliver så nervøse at de næsten ikke kan få sagt et ord til samtalen, mens andre helt glemmer nervøsiteten eller ikke mærker den så meget, når de træder ind til samtalen.
Her er nogle citater fra jobansøgere, der lige har været til en jobsamtale
Opgave 2 - Gruppearbejde
Jobsamtale
I skal drøfte de forskellige citater fra jobansøgere, der lige er kommet ud fra en jobsamtale.
Beskriv hvordan I tror samtalerne er gået
Citaterne kunne lige så godt være fra elever, der lige har været til en mundtlig prøve.
Beskriv hvordan I tror, I vil reagere til en jobsamtale, og til en mundtlig prøve. Tror I, at I vil reagere ens til en jobsamtale, og til en mundtlig prøve? Hvis ikke, hvad vil så have betydning for forskellen?
Drøft hvorfor I tror det er sådan?
Drøft jeres svar i klassen
Tal fx om hvorfor man bliver nervøs når man skal til jobsamtale eller mundtlig prøve
Hvorfor er det naturligt?
Er det altid et problem at blive nervøs?
Hvordan kan man håndtere nervøsitet hvis den er et problem?
Download opgaverne til 1. lektion som PPSX her eller under ‘Undervisningsmaterialer til forløbet’
Inspirationsboks
Hvis man mærker nervøsitet før man skal ind til en elev/praktikplads/jobsamtale eller eksamen kan man lukke øjnene og trække vejret dybt ind gennem næsen, ned i maven, og holde vejret mens man tæller langsomt til 7, og så puste ud gennem munden. Fokusér på vejrtrækningen/kroppen imens. Det kan man gøre nogle gange. Det kan dæmpe nervøsiteten.
Man kan i situationen fortælle hvis man er nervøs. Det at få sagt højt at man er nervøs kan være beroligende.
Måske synes arbejdsgiver ikke at det er så slemt at ansøger er nervøs. Det at være lidt nervøs kan vise for en arbejdsgiver, at dette job er vigtigt for den der ansøger.
Man kan tage en flaske vand med (ikke energidrik) så man kan tage en slurk, hvis man bliver tør i munden undervejs i samtalen.
Læreren fortæller eleverne:
For de fleste voksne er det at have et arbejde en stor del af deres liv. Nu skal vi i klassen tale om nogle forskellige perspektiver på det at have et arbejde. Vi skal læse to tekster og drøfte dem, og lave en Fælles brainstorm på, hvorfor har folk et arbejde?
(Til læreren: Formålet er her at få så mange forskellige perspektiver frem – ikke at blive enige eller vurdere perspektiverne).
2. Lektion – Skønlitterære tekster om at have et arbejde
Opgave - Parvis
Arbejde/tanker om arbejde
I skal nu læse to tekster om mennesker og deres arbejde/tanker om arbejde:
Helle Helle (2000). Mit arbejde. I: Biler og dyr. Rosinante. (½ side)
Skåber, Lin (2020). Skrald, damer og tidlig morgen. I: Til Ungdommen. Koppelwrite. (1 side)
Parvis drøftelse - walk and talk
Læreren vurderer om eleverne skal lave opgaven som parvis walk and talk eller arbejde i lokalet.
Eleverne læser teksterne op for hinanden.
Eleverne drøfter de tre spørgsmål:
Hvordan opfatter I de to jeg’ers forhold til deres arbejde/ønskede arbejde?
Hvordan spiller den måde de to jeg’er bruger deres krop ind på deres forhold til deres arbejde?
Hvori består det hårde i de to arbejder, der beskrives?
Klassedrøftelse
På klassen drøftes gruppernes svar på de tre spørgsmål. De forskellige perspektiver kan fastholdes i et mindmap på tavlen. Læreren supplerer med faglig viden og perspektiv til drøftelserne, når nødvendigt.
Download opgaven til 2. lektion som PPSX her eller under ‘Undervisningsmaterialer til forløbet’
Læreren fortæller eleverne:
For de fleste voksne er det at have et arbejde en stor del af deres liv. Nu skal vi i klassen tale om nogle forskellige perspektiver på det at have et arbejde. Vi skal læse to tekster og drøfte dem, og lave en Fælles brainstorm på, hvorfor har folk et arbejde?
3. Lektion – At matche jobkriterier
(Til læreren: Formålet er her at få så mange forskellige perspektiver frem – ikke at blive enige eller vurdere perspektiverne).
Eleverne skal arbejde med en revideret udgave af den jobansøgning, som de tidligere har arbejdet med. Og de skal arbejde med jobkriterier.
Læreren fortæller eleverne:
Nu skal I se nærmere på en jobansøgning. Det er den samme som I så i starten af forløbet. Men nu har Karen ændret lidt på indholdet, så det passer bedre til kriterierne for jobannoncen.
Her er den ny version af ansøgningen:
Arbejde i grupper
Læs de to versioner af ansøgningen
Drøft: Hvilken forskel gør Karens ændringer i ansøgningen for jeres opfattelse af Karen.
Se på jobannoncen fra SuperBrugsen igen. I hvor høj grad synes I at ansøgningen opfylder de kriterier som arbejdsgiveren har opsat for jobbet?
Jobkriterier
Læreren fortæller eleverne, at de nu skal arbejde med at matche jobkriterier:
Karen har søgt stillingen som servicemedarbejder. Forestil jer at Karen havde skrevet at hun var en pige der ikke bryder sig om at omgås mennesker. Det ville være en dårlig måde at sælge sig selv på, når jobkriterierne er at være serviceminded, hjælpsom og smilende. Hvis jobkriterierne i stedet går ud på at man skal være god til at arbejde alene, arbejde i støj med høreværn eller lignende, er det ikke lige så vigtigt, at man er smilende.
Pointen er her, at før man ansøger om et job skal man forholde sig til jobkriterierne og vurdere om man ønsker sig jobbet. Hvis man gerne vil have jobbet, skal man i ansøgningen vise, at man lever op til jobkriterierne, og hvordan.
Gruppedrøftelse
Hvilke kriterier tror I virksomheden lægger vægt på, når de skal ansætte til følgende job:
Et fritidsjob på et autoværksted
bogopsætter på et bibliotek
opvasker på en restaurant
Avisbud.
Tag fire post-it. Skriv jobtitlerne på hver sin post-it. For hvert job skriver I tre vigtige kriterier på post-it sedlen. Disse skal I bruge i præsentationen.
På klassen drøftes gruppernes svar.
Til læreren: Klassen står op i lille halvcirkel. De fire jobs og kriterier gås igennem på skift. For det første job præsenterer grupperne på skift, hvad de har skrevet på deres post-it. Og dernæst det samme for næste job osv.
Læreren supplerer med faglig viden og perspektiv til nuancering af perspektiverne, når nødvendigt.
Kendetegn for en god jobansøgning
Læreren fortæller eleverne om, hvad der kendetegner en god jobansøgning:
En af de vigtigste ting man skal huske, når man skriver en jobansøgning, er at den skal ‘sælge dig’ og dermed skaffe dig til samtale. Du får helt sikkert ikke jobbet, hvis du ikke bliver indkaldt til samtale. I ansøgningen skal du fremhæve alle de ting der gør at du er den rigtige til jobbet og på en troværdig måde.
Læs de fire kendetegn for en god jobansøgning
Fire kendetegn for en god jobansøgning
Skil dig ud fra mængden
For at arbejdsgiveren kan huske dig kan det være en god ide at indsætte et billede af dig selv i ansøgningen. Skriv kort og præcist om dig selv
Skriv kort og præcist om dig selv
Sæt dig i arbejdsgiverens sted og skriv hvad du tror der er relevant for virksomheden at vide. Husk at det oftest er en person der er ældre end dig der skal læse din ansøgning. Undgå forkortelser og talesprog. Fremhæv dine kvaliteter uden af lyve. Undgå også at overdrive. Ansøgningen skal være troværdig.
Tænk på hvad der er det vigtigste i din ansøgning og sørg for at få det frem.
Målret din ansøgning
Skriv hvorfor du søger jobbet hos netop denne virksomhed. Skriv gerne hvorfor du synes jobbet kan være relevant eller interessant for dig. En begrundelse for din ansøgning kan fx være at du kender en, der har arbejdet hos virksomheden og fortalt at det er en god arbejdsplads.
Ansøgningens fremtoning
At være omhyggelig med ansøgningen er en måde at vise sin interesse for jobbet.
Læs altid ansøgningen grundigt igennem for at undgå stavefejl eller sjuskefejl.
Vær sikker på at det er de korrekte oplysninger du skriver ind i ansøgningen, fx virksomhedens navn, kontaktperson, jobbets betegnelse. Vær også sikker på at dine kontaktoplysninger er korrekte.
Opgave - Gruppearbejde
Drøft hvad Karen har gjort godt i sin reviderede jobansøgning ud fra de fire kriterier for en god jobansøgning.
Gå de fire kriterier for en for en god jobansøgning igennem et for et. For hvert af de fire kriterier skal I finde et konkret eksempel i teksten. Lav understregning, så I kan finde stedet igen.
Fælles drøftelse på klassen.
Nu skal eleverne arbejde med at skrive et eget selvportræt. Læreren kan danne nye grupper, der er hensigtsmæssige til denne øvelse.
Læreren fortæller eleverne, at de nu skal arbejde med at skrive et selvportræt af dem selv.
Introduktion til selvportræt:
Når man skal lave et selvportræt, handler det om at præsentere sig selv, så man får vist, hvem man er. I et selvportræt kan man fx komme ind på:
Biografiske oplysninger, fx alder, bopæl, familie
Relevante karakteristika, fx hårfarve, øjenfarve, højde, allergier
Personlige egenskaber fx, positiv, udadvendt, initiativrig, humoristisk, nysgerrig, grundig, beslutsom, samarbejdsevner, ansvarlig, pligtopfyldende, holder af at være fysisk aktiv/ stillesiddende aktiviteter, holder af at være udenfor/indenfor, ordenssans, hjælpsom.
Fritidsinteresser, fx spejder, håndbold, fodbold, strikke, synge, game
Hvad man er god til, fx at tale med mennesker, matematik, engelsk, tysk, bage, gøre rent.
Når man skriver sit selvportræt, kan man komme med konkrete eksempler på det man skrive i selvportrættet. Hvis man fx nævner, at man er en god kammerat eller at man holder af at være udenfor, kan man komme med et konkret eksempel, der viser at denne oplysning er sand.
Læreren fortæller eleverne, at de nu skal arbejde med at skrive et eget selvportræt. Omfang: 1 side.
Først skal de lave et mindmap.
4. Lektion – Arbejde med selvportræt
Opgave: Mindmap
Her er et diagram af en korrespondancetænding, hvor lampen ikke er tændt. Som strømforsyning anvendes her et batteri. I virkeligheden er forsyningen 230 V fra elnettet. Det er for farligt at bruge i undervisningen.
Figur: Diagram af korrespondancetænding
Forbind afbryderne, lampe og strømforsyning (batteri).
Afprøv om lampen skifter mellem at være tændt og slukket hver gang I trykker på en af afbryderne. Uanset hvilken afbryder I trykker på, skal lampen skifte mellem tændt og slukket hver gang.
Tilslut nu en lampe mere, så I har to lamper, der tændes og slukkes af korrespondanceafbryderne. Dette bruger man fx i et rum, hvor flere lamper tændes og slukkes fra to forskellige steder (to afbrydere). Fx når der er flere lamper i en lang gang.
Også her skal lamperne parallelforbindes.
Eleverne arbejder i grupper af tre personer.
Eleverne skiftes til at læse deres selvportræt op for hinanden. De andre i gruppen giver feedback ud fra disse tre spørgsmål - og kun disse to spørgsmål:
Hvad synes jeg godt om i dit selvportræt?
Hvad kunne tilføjes til dit selvportræt (gode ting der mangler)?
Eleverne arbejder individuelt med at udvide deres selvportræt i forlængelse af den feedback de har fået af gruppen.
Præsentation af opgave med at skrive jobansøgning
Læreren præsenterer den opgave, som eleverne nu skal arbejde med, som er at skrive en ansøgning til et fritidsjob.
5. Lektion – Arbejde med selvportræt - fortsat
Eleverne kan vælge imellem at skrive en jobansøgning til et af de tre jobopslag nedenfor. Eller de kan finde et job på fritidsjob.dk som de kan skrive en ansøgning til. Eller de kan finde en jobannonce til et fritidsjob i lokalområdet.
Til læreren:
Det er en pointe, at eleverne skriver en ansøgning til et fritidsjob og fx ikke til et job som kræver en uddannelse. Dette fordi de skal arbejde med afsæt i deres selvportræt. Desuden bidrager øvelsen potentielt til, at eleverne udvikler en begyndende (uddannelses- og) jobrelateret forståelse af sig selv. Derfor skal de skrive en ansøgning til et job, som er realistisk for dem selv i nær fremtid - frem for fx en ansøgning til et job som kræver en uddannelse eller længerevarende erfaring på arbejdsmarkedet.
Læreren introducerer planen for arbejdet med at skrive en jobansøgning:
I skal arbejde med at skrive en jobansøgning. I skriver jeres egen individuelle ansøgning. Du kan vælge mellem at skrive en jobansøgning til
et af de tre jobopslag nedenfor
et job på fritidsjob.dk som du selv finder
en jobannonce til et fritidsjob i lokalområdet.
Ansøgningen må maksimalt fylde én side.
Når I har skrevet jeres ansøgning, deler I den med jeres gruppe, som giver feedback. Herefter gør I individuelt jeres ansøgning færdig ud fra den feedback, I har fået.
Individuelt arbejde
I har alle skrevet et selvportræt. Når man skriver en jobansøgning, præsenterer man sig selv. I arbejdet med at skrive en jobansøgning skal du vurdere hvilke dele af dit selvportræt, du vil bruge eller lade dig inspirere af i din jobansøgning - og hvordan.
6. Lektion – Skriv en jobansøgning
Opgave - Individuelt arbejde
I har alle skrevet et selvportræt. Når man skriver en jobansøgning, præsenterer man sig selv. I arbejdet med at skrive en jobansøgning skal du vurdere hvilke dele af dit selvportræt, du vil bruge eller lade dig inspirere af i din jobansøgning - og hvordan.
Vælg hvilket jobopslag du vil skrive en jobansøgning til.
Læs jobopslaget grundigt igennem. Understreg vigtige ting i jobopslaget. Fx hvad jobbet handler om, og hvad den medarbejder, som arbejdsgiveren søger, skal kunne (jobkriterier).
Overvej for hver af de dele, som du har understreget, hvad du kan bidrage med eller hvordan dine personlige egenskaber kan spille ind i dette. Kig i dit selvportræt for inspiration. Skriv noter for hver del.
Skriv et udkast til din jobansøgning.
Når du har skrevet udkastet, så sætter du ansøgningen overskueligt op på siden.
Eleverne gør deres jobansøgning færdig som lektie, og medbringer den til næste time.
Eleverne skal i gruppen give feedback til hinanden på de jobansøgninger, de har skrevet. På baggrund af feedbacken gør de deres jobansøgninger færdige.
Læreren taler med eleverne om feedback
Man kan lære noget af at få feedback. Man kan lytte til feedback og man bestemmer selv hvad man vil bruge fra den feedback man får.
Det er en vigtig kompetence at kunne give feedback på en måde, så den opleves behagelig og samtidig er relevant og hjælpsom for den der modtager feedbacken.
Når man læser andres jobansøgninger, bliver man muligvis inspireret til hvordan man kan arbejde videre med sin egen ansøgning, fx til hvad der kan være relevant at tage med i en ansøgning. Det er i orden at lade sig inspirere af det, som andre skriver. Vi er i gang med en fælles læreproces.
7. Lektion – Skriv en jobansøgning - fortsat
Opgave - Gruppearbejde
I har hver især skrevet en jobansøgning. For hver jobansøgning arbejder I på denne måde:
Den, der har skrevet jobansøgningen, læser den op for gruppen.
Gruppen ser på de fire kendetegn for en god jobansøgning
Skil dig ud fra mængden
Skriv kort og præcist om dig selv
Målret din ansøgning
Ansøgningens fremtoning
For hvert kendetegn giver gruppen feedback ved at drøfte:
Hvad er godt i jobansøgningen i forhold til dette kendetegn? Hvordan lever ansøgningen op til dette kendetegn? Kig ind i teksten og find konkrete eksempler.
Hvad kunne tilføjes til jobansøgningen (gode ting der mangler) i forhold til dette kendetegn?
Den, der har skrevet jobansøgningen, noterer det gruppen siger til brug i færdiggørelsen af ansøgningen.
Og så videre til næste jobansøgning efter samme model.
Færdiggørelse af ansøgning på baggrund af feedback
Når runden er færdig og alle har fået feedback på deres jobansøgning gør hver elev sin ansøgning færdig.
Du skal nu gøre din jobansøgning færdig.
Se på den feedback du har fået. Hvilke dele af feedbacken vil du bruge i din færdiggørelse af ansøgningen?
Tænk over den inspiration du har fået ved at se dine gruppemedlemmers ansøgning, og jeres drøftelser i gruppen. Er der inspiration at hente her til brug i din færdiggørelse af ansøgningen?
Gør nu din ansøgning færdig.
Læreren kan vælge at lade ansøgningen være en afleveringsopgave. I så fald afleveres ansøgningen sammen med jobopslaget.
Der er andre ting end den skriftlige ansøgning, der er vigtige når man søger et job eller en elev-/læreplads. Det skal eleverne arbejde med nu. Eleverne arbejder i grupper a tre. De finder videoer med udsagn om, hvad der er vigtigt når man søger et fritidsjob eller en elev-/læreplads, og arbejder med disse. Og udarbejder i forlængelse heraf en planche med temaet: Hvad er vigtigt når man søger et fritidsjob eller en elevplads/læreplads.
Gruppernes blanke plancher hænges op ved timens start. Gruppenummer/elevnavne markeres på planchen.
Når eleverne ser videoerne, tager de noter på post-it og hænger på deres planche, så de er klar til at arbejde videre med denne næste lektion. Ved times slutning kan grupperne rulle deres plancher sammen omkring post-it så sedlerne ikke falder ned inden næste time.
Læreren kan som supplement vælge at invitere en person fra en virksomhed på besøg i klassen og fortælle om hvad vedkommende lægger vægt på ved ansættelse af fritidsjobbere eller elever/lærlinge.
8.Lektion – andre ting der er vigtige når man søger et fritidsjob eller en elevplads/læreplads
Opgave - Gruppearbejde
Læreren fortæller eleverne:
Hvis I vil søge et fritidsjob eller en elev-/læreplads, når I er færdige med skolen, så er det godt at kunne skrive en god ansøgning, som vi har arbejdet med. Der er også andre ting, som er vigtige i ansøgningsprocessen. I skal finde andre vigtige elementer i jobansøgning - ud over at skrive en jobansøgning. Det gør I ved at finde videoer, som I bruger til at lave en planche om vigtige ting i jobansøgningsprocessen.
Jeres blanke plancher hænger her.
Målgruppen for jeres plancher er elever i 7.-10. klasse.
I jeres gruppe skal I finde to korte videoer, som fortæller noget om det at søge en elev-/læreplads eller et job.
I kan søge på
Søg læreplads
Gode råd til at få en elevplads
Se videoerne og læg mærke til hvad der bliver fortalt om at søge en elev-/læreplads eller et job.
Drøft hvad I har hørt på videoerne ud fra disse spørgsmål:
Er der noget i det I har hørt i videoerne, som ligner de fire kendetegn for en god jobansøgning?
Skil dig ud fra mængden
Skriv kort og præcist om dig selv
Målret din ansøgning
Ansøgningens fremtoning
Er der noget i det I har hørt i videoerne, som supplerer de fire kendetegn for en god jobansøgning? Eller som måske er helt anderledes end de fire kendetegn?
Hver af de ting/pointer I får øje på i videoen, skriver I ned på hver sin post-it. Disse skal I bruge, når I skal lave en planche med inspiration til ansøgning om fritidsjob eller elev-/læreplads.
Er der nogen I jeres gruppe der har prøvet at søge et fritidsjob og/eller har viden om vigtige ting i jobsøgning. Disse kan I også skrive på jeres post-it.
Hæng jeres post-it op på jeres blanke planche.
Når timen er slut, ruller I jeres planche forsigtigt sammen om jeres post-it-sedler og sætter elastik om. Gem planchen inklusive post-it-sedler til næste time.
9. Lektion – Planche: Hvad er vigtigt når man søger et fritidsjob eller en elevplads/læreplads
læreren fortæller eleverne:
I har gennem arbejdet med videoer taget noter om hvad der er vigtigt når man søger et fritidsjob eller en elevplads/læreplads. Disse har I noteret på post-it.
I skal nu lave en planche med gode råd og ideer til at søge en elev-/læreplads eller et fritidsjob. Målgruppen for planchen er andre på jeres alder og/eller elever som snart går ud af skolen.
Her er gode råd til at lave en god planche.
Gode råd til at lave en planche
Velorganiseret - Tydelig struktur. Læseren skal ikke bruge tid på at finde næste logiske afsnit, men bruge tiden på at opsuge information og blive inspireret. Brug gode overskrifter/figur/ billeder. Vi læser oppefra og ned og fra venstre mod højre. Går det den anden vej, bliver øjet og hjernen forvirret, og man opgiver at læse færdigt.
Kort og præcist - skriv kortfattet og præcist. Tilføj kun den nødvendige information. Skriftstørrelse skal være letlæselig. Stavning og grammatik skal være i orden.
Billeder - Kan nogle pointer/centrale budskaber præsenteres med figur/billeder, så gør det. Eventuelt suppleret med en kort tekst.
Luft - Skab luft mellem de enkelte elementer på planchen.
Forberedelse til at lave planchen
Start med at se på jeres noter på post-it-sedlerne
Omorganisér noterne post-it-sedlerne, så de temaer der ligner hinanden placeres sammen. Kan I finde en overskrift for hver af de grupper af post-it, som I har placeret sammen?
Tal om hvad I synes er vigtigt at have med på jeres planche. Måske har I ikke plads til at have alt med. Vælg ud hvad I vil have med.
Det, I har skrevet på post-it, har måske note-præg. Drøft hvordan I vil I formulere de forskellige ting, I vil have med på jeres planche. Og drøft hvordan vil I præsentere det – med tekst, tekst suppleret med figurer eller andet
I hvilken rækkefølge skal de forskellige ting på jeres planche komme?
Opgave - Lav planchen
Nu er I klar til at lave planchen ud fra jeres forarbejde og med inspiration fra de fire råd til at lave en planche.
Andre skal kunne finde jeres video: Indsæt titlen og/eller jeres søgeord.
Skriv jeres navne på planchen.
Hæng planchen den op i lokalet. Tag eventuelt et foto af jeres planche og læg det ind i jeres noter.
Eleverne hænger deres plancher op rundt omkring i lokalet.
Eleverne går rundt og kigger på hinandens plancher.
Hver gruppe får to andre gruppers plancher som de er ansvarlige for at kommentere. Det gør de ved at give små kommentarer og feedback til plancherne, på post-it-sedler.
For hver planche skal gruppen skrive:
Hvad de synes er interessant og/eller vigtigt ift. job-/elev-/lærepladssøgning.
Læreren runder galleri-rundturen af med at sige noget samlet om det som eleverne har fundet frem til om job-/elev-/lærepladssøgning.
Individuelt arbejde - Exit tickets
Læreren taler med eleverne om at de nu har fået viden og inspiration gennem eget arbejde og ved at være på gallery walk med de andre grupper. Eleverne skal nu notere individuelt: Hvad synes jeg er vigtigt for mig ved fritidsjob-/elev-/lærepladssøgning.
10. lektion - Gallery Walk - Galleri-rundtur til gode ideer til job/praktikplads-ansøgning
Forberedelse
Materialer
Plancher (1 pr. gruppe)
Tusch, farveblyanter til at skrive på planche
Lim til at klæbe på plancher
Elastikker (1 pr. planche)
Noget til at hænge plancher op med
Post-it
Papir til individuelt mindmap. .
Link til dem der har inspireret forløbet
Forløbet er fundet hos kaliber.alinea.dk og tilpasset med perspektiver på Uddannelse og Job.
https://issuu.com/lr-undervisning/docs/kaliber-smagsproeve