Idræt

Udskoling

På skolen

6 lektioner

Idræt - Politibetjent og fysisk træning

Kort beskrivelse af forløbet

Eleverne arbejder med kropslig træning i idræt. Temaet gøres virkelighedsnært ved at der arbejdes med politiets fysiske optagelsesprøve. De virkelighedsnære øvelser kan styrke elevernes engagement i undervisningen. Eleverne får indsigt i politiets arbejde og uddannelse. Og de får indsigt i betydningen af fysisk træning i mange uddannelser og jobs. Dette giver eleverne en forståelse af, hvordan mennesker i deres arbejdsliv er afhængig af deres krop og dens styrke.  

  • Eleverne arbejder med idrætsfaget ved fysisk træning og ved at reflektere over betydningen af en stærk krop i dagligdagen med uddannelse og arbejde. 

    Uddannelse, job og arbejdslivsperspektivet i forløbet bidrager til elevernes indsigt i hvordan de temaer, man arbejder med i idræt, bruges og har betydning for menneskers liv, uddannelse og arbejde. Idrætsfaget får på den måde både personlig, samfundsmæssig og erhvervsmæssig relevans for eleverne. Dette kan bidrage til elevers oplevelse af mening med faget og åbne deres horisont for forskellige uddannelser og jobs.   

Oversigt over lektioner

  • 1. lektion

    Introduktion til forløbet og til de fysiske prøver til politiets optagelsesprøve. 

    Let cirkeltræning. 

    Gå til forløb

  • 2. lektion

    Eleverne arbejder med fysisk træning. 

    Fokus: Kondition, og samtale om puls, udholdenhed. 

    Gå til forløb

  • 3. lektion

    Eleverne arbejder med fysisk træning. 

    Fokus: Styrke og teknik og sikker træning.

    Gå til forløb

  • 4. lektion

    Test – den modificerede fysiske optagelsesprøve til politiuddannelsen.

    Gå til forløb

  • 5.+ 6. lektion

    Indsigt i uddannelsen og arbejdet som politibetjent, og betydning fysisk træning og kroppens fysik.  

    Gruppearbejde med film og fælles afsluttende drøftelse af betydningen af kroppens fysik i arbejdslivet. 

    Gå til forløb

1. lektion: Introduktion

Introduktion til eleverne 

Idrætslæreren fortæller eleverne om temaet med fysisk træning og fysisk test. Og at de i forløbet arbejder med afsæt i den fysiske prøve som anvendes i optagelsesprøven til uddannelsen som politikadet og politibetjent – i en modificeret udgave.  

Formålet er at 1) træne og teste kroppen, 2) få indsigt i en fysisk optagelsesprøve, 3) få indsigt i betydningen af fysisk udfoldelse ift. dagligdagen med uddannelse og arbejde. 

Læreren introducerer eleverne for de fysiske prøver. 

Det er vigtigt at man som lærer får præciseret, at der ikke skal være nogen konkurrence. Fokus er at træne og støtte og opmuntre hinanden under træningen. Det at bidrage til et positivt fællesskab er vigtigt i skolen, og det er også vigtigt at være god til i arbejdslivet.  

Indhold: 

  • Oplæg om fysisk træning: kondition, styrke, smidighed, hurtighed. 

  • Introduktion til politiets optagelsesprøve (uden krav om at “klare” den). 

Let cirkeltræning for at mærke elementerne af styrke, puls og smidighed. 

Introduktion til de fysiske prøver og de forskellige elementer heri  

I undervisningen anvendes øvelserne fra de fysiske prøver.  

Længden og antallet af gentagelser kan tilpasses de ældste elever i folkeskolen. 

Skema hvor længde og gentagelser er tilpasset eleverne:  

Skema

Word fil med de to skemaer for politiets fysiske optagelsesprøve - discipliner og resultater

Alternativt anvendes de rigtige krav så eleverne kan måle sig med de virkelige kriterier. 

Hvis forløbet kører over længere tid, får eleverne mulighed for at holde øje med deres egen udvikling.  

2. lektion: Træning -Kondition

Eleverne træner og tester deres fysiske formåen. 

Kondition: Beep-test “light” + træningsforståelse 

Indhold 

  • Løb opvarmning og teknik (kadence, vejrtrækning). 

  • Eleverne prøver en modificeret beep-test (kortere og uden fokus på niveauer). 

  • Samtale om puls, udholdenhed og hvordan politiet bruger kondition i arbejdet. 

3. lektion: Træning - Styrke og teknik

Lektionen har fokus på styrke og teknik. Eleverne skal arbejde med øvelser som styrker styrken i overkroppen og i coren ved hjælp af små forskellige øvelser.  

Det er også her vigtigt, at man som lærer får præciseret at der ikke skal være nogen konkurrence, men at fokus er på det tekniske for at udføre øvelserne korrekt. Og på at man støtter hinanden. 

Eleverne skal også samtale om hvordan man træner sikkert. 

Styrke & teknik: Træn som en politibetjent 

Indhold 

  • Fokus på styrke i overkrop og core: 

  • Armbøjninger (modificerede varianter) 

  • Mavebøjninger (30 sek) 

  • Planke 

  • “Dead hang” (hæng i ribbe), alternativt elastikøvelser 

  • Små “styrkeudfordringer” i grupper, men uden fokus på konkurrence. 

Samtale: Hvordan træner man sikkert, hvis man skal forbedre noget? Samtalen bygger på læst teori om styrketræning. 

4. lektion: Test

I denne lektion gennemfører eleverne en sjov og ufarlig “politifysisk-test” i grupper. 

Det er også her særligt vigtigt at man som lærer skaber en stemning af at støtte hinanden og ikke-konkurrence. 

Eksempler på øvelser: 

  • Mini-beep (4 min.) 

  • 30 sek. armbøjninger 

  • 30 sek. mavebøjninger 

  • Shuttle run 

  • Valgfri styrkeudfordring 

Se også skemaet med den modificerede fysiske optagelsesprøve til politiuddannelsen. 

Eleverne kan evaluere deres egen udvikling. 

5. + 6. lektion: Indsigt i uddannelsen og arbejdet som politibetjent

Læreren fortæller eleverne: 

I har arbejdet med fysisk træning og test med de samme opgaver som anvendes ved den fysiske optagelsesprøve til politiuddannelsen. I skal nu arbejde med nogle film, som giver indsigt i nogle dele af uddannelsen og jobbet som politibetjent. 

I skal i fællesskab sætte jer ind i, hvad man skal være god til/kunne som politibetjent, hvordan den fysiske formåen spiller en rolle og hvorfor. Det gør vi gennem film der fortæller om uddannelsen og arbejdet som politibetjent. 

Gruppearbejde om film  

Nedenfor er der links til fire film om arbejdet og uddannelsen til politibetjent. 

Klassen ser i fællesskab de fire film (samlet varighed 20 min.). Først filmen med Rasmus Brohave – Hvad kan jeg blive – politibetjent. Det er den længste film (11,32 min.).  

Grupperne arbejder med hver sin film. 

Grupperne arbejder med deres tildelte film ud fra disse spørgsmål 

  • Hvad består en politibetjents arbejde fx af (ud fra det vi ser i filmen)? 

  • Hvilke kompetencer skal en politibetjent skal have / hvad skal en politibetjent kunne, og hvorfor? 

  • Hvordan spiller en politibetjents træning og kropslige fysik en rolle i uddannelsen og arbejdet? 

Grupperne noterer deres svar på post-it-sedler. Ét svar pr. post-it-seddel. Gruppernes svar bruges i den efterfølgende fælles samtale. 

Arbejdsark - Spørgsmål skema

Film

Film - Rasmus Brohave

Rasmus Brohave – hvad kan jeg blive: Politibetjent (11,32 min.) 

Film - Livet på politiskolen

Livet på politiskolen (2,5 min.)

Film - Mød Julie

Mød Julie, der har svaret på 5 hurtige spørgsmål om hendes uddannelsesrejse på Politiskolen (1,5 min.) 

Film - Fysiske formåen

Der er krav til de studerendes fysiske formåen, når de starter på Politiskolen, og kravene fortsætter under deres uddannelse (3,12 min.)

Fælles drøftelse på klassen i forlængelse af gruppearbejde 

Fokus på politibetjentes arbejde og uddannelse 

Eleverne har set de forskellige film og i gruppen trukket det vigtigste ud af filmen ift. politibetjentens arbejde, og hvordan fysisk træning og formåen spiller en rolle.  

Klassen står op omkring tavlen. Grupperne præsenterer deres svar/sedler for klassen. Når et perspektiv er præsenteret, sættes det på tavlen, og det næste perspektiv præsenteres. 

Herefter faciliterer læreren, at eleverne grupperer svarene i temaer – svar der handler om det samme flyttes hen ved siden af hinanden. Når grupperingen er dannet, drøfter klassen hvilke overskrifter der kan gives til grupperne/temaerne. Overskriften skrives op over hver gruppe/tema. Der rundes af med en snak om hvad vi nu samlet set ved om politibetjentes uddannelse, arbejde og betydningen af fysisk formåen. Det drøftes også om der er noget vi gerne vil have mere viden om. 

Supplerende: Fokus på kroppens fysik i arbejdslivet mere generelt  

Som supplement kan temaet rundes af med en snak om betydningen af kroppens fysik (styrke, udholdenhed, kondition, kropsbevidsthed, ergonomi, sundhed) i arbejdslivet mere generelt. 

Først taler eleverne parvis om på hvilke måder kroppens fysik spiller en rolle i arbejdslivet. Herefter en brainstorm med deres eksempler. 

Læreren faciliterer en gruppering og drøftelse af de forskellige ideer/eksempler og betydningen heraf. Find evt. inspiration i nedenstående oversigt. 

Inspiration 

I alle jobs er det vigtigt at forebygge fysiske skader, fx ryg, nakke, skuldre. 

Psykisk trivsel: Fysisk aktivitet styrker også det mentale overskud. 

Arbejdsgiverens og medarbejderens ansvar 

  • Arbejdsgiver: skal sørge for fx gode ergonomiske rammer, pauser, motionstilbud, sikkerhedsudstyr 

  • Medarbejder: skal passe på egen krop, holde sig i form, reagere på smerter og belastninger. 

Formålet er horisontudvidelse – ikke uddannelsesvalg 

Fokus i forløbet er – ud over det idrætsfaglige - at eleverne udvider deres horisont, nysgerrighed og lyst til at undersøge uddannelse, job og arbejdsliv. På den måde spiller forløbet ind i folkeskolens almen dannende formål. Fokus er ikke, at eleverne skal træffe et uddannelsesvalg. Derfor er det vigtigt, at du ikke slutter af med spørgsmål som “Hvem har nu fået lyst til at blive politibetjent?” eller “Hvem ved nu at de i hvert fald ikke skal være politibetjent?”. Sådanne spørgsmål peger nemlig ind i uddannelsesafklaring og lukker i nogen grad ned for elevernes undersøgelse og nysgerrighed på uddannelse og arbejde bredt set. Stil hellere spørgsmål som åbner, fx “Hvad har du opdaget/fået indsigt i som du ikke vidste før?” 

Link til dem der har inspireret forløbet 

Daniel Brinch Enevoldsen, lærer i idræt, matematik og samfundsfag 

Trine Hemmer-Hansen, dansk- og idrætsrådgiver.   

https://www.folkeskolen.dk/guide/virkeligheden-rykkede-ind-i-idraetsundervisningen-det-motiverede-eleverne/