Dansk
udskoling
På skolen
2-3 lektioner
Elevatortale – giv et godt førstehåndsindtryk
Eleverne forestiller sig, at de skal aflevere en ansøgning til en elev-/læreplads, fritidsjob eller erhvervspraktik i en virksomhed. De øver sig i hvad de vil sige, så de efterlader et godt indtryk.
Eleverne arbejder med danskfaget på en måde, som giver dem en viden og erfaring som er relevant, fx når de skal søge et fritidsjob, en elev-/læreplads efter skolen eller en stilling efter endt uddannelse.
Hent materialet til at arbejde med elevatortalen her:
Afrunding
Læreren fortæller:
I har nu gjort jer nogle erfaringer med at forberede og gennemføre præsentationer af jer selv – gennem jeres arbejde med elevatortaler.
Vi skal nu i fællesskab lave et mindmap over vigtige ting, som I har fået øje på, når man skal præsentere sig selv for en potentiel arbejdsgiver, som man ikke kender.
Med afsæt i elevernes input laver læreren et mindmap og tegner på tavlen og nuancerer og udvider elevernes forståelser undervejs.
Individuelt arbejde - Exit tickets
Læreren taler med eleverne om, at de nu har fået viden og inspiration gennem eget arbejde og gennem rollespil, hvor de har set andres elevatortaler og forestillet sig en samtale med en nysgerrig og interesseret chef. Eleverne skal nu notere individuelt: Hvad synes jeg er vigtigt for mig ved fritidsjob-/elev-/lærepladssøgning
Forløbet er fra Åben Virksomhed.
Materialet er udviklet af Åben Virksomhed. Find materialet og læs mere om andre aktiviteter i Åben Virksomhed her: https://aabenvirksomhed.dk/
Åben Virksomhed tilbyder gratis undervisningsforløb med virksomhedsbesøg i hele Danmark.