Dansk

Mellemtrin & udskoling

På skolen  

2-3 lektioner

Skriv en god ansøgning

Eleverne forestiller sig, at de skal aflevere en ansøgning til en elev-/læreplads, fritidsjob eller erhvervspraktik i en virksomhed. De øver sig i at forberede og skrive en ansøgning.

Eleverne arbejder med danskfaget på en måde, som giver dem en viden og erfaring som er relevant, fx når de skal søge et fritidsjob, en elev-/læreplads efter skolen eller en stilling efter endt uddannelse.

Hent materialet til at arbejde med ansøgningen her:

Skriv en god ansøgning

Afrunding 

Læreren fortæller:

I har nu gjort jer nogle erfaringer med at forberede og skrive en ansøgning til et job eller elev-/læreplads.

Vi skal nu i fællesskab lave et mindmap over vigtige ting som I har fået øje på, når man skal skrive en ansøgning til en potentiel arbejdsgiver, som man ikke kender.

Med afsæt i elevernes input laver læreren et mindmap og tegner på tavlen og nuancerer og udvider elevernes forståelser undervejs.

 

Individuelt arbejde - Exit tickets

Læreren taler med eleverne om, at de nu har fået viden og inspiration gennem eget arbejde og gennem den fælles drøftelse. Eleverne skal nu notere individuelt: Hvad synes jeg er vigtigt for mig ved fritidsjob-/elev-/lærepladssøgning.

Forløbet er fra Åben Virksomhed.

Materialet er udviklet af Åben Virksomhed. Find materialet og læs mere om andre aktiviteter i Åben Virksomhed her: https://aabenvirksomhed.dk/

Åben Virksomhed tilbyder gratis undervisningsforløb med virksomhedsbesøg i hele Danmark.